Et skelsættende år i bevægelse

To nye indsatser satte i 2025 et markant præg på Dansk Skoleidræts virke: Børn i bevægelse og Legespecialisterne. Begge projekter bygger videre på organisationens arbejde inden for pædagogisk leg og bevægelse.

Børn i bevægelse er en indsats på SFO-området. Med støtte fra Folketingets forebyggelsesreserve under Indenrigs- og Sundhedsministeriet er Dansk Skoleidræt udpeget til at styrke børns bevægelsesglæde, fremme leg og skabe aktive SFO’er og fritidshjem. Det er en politisk aftale, hvor organisationen er udmøntende part til at opnå de politiske ambitioner bag aftalen. I 2025 gik pilotfasen i gang, og Dansk Skoleidræt besøgte SFO’er og fritidshjem over hele landet for at afprøve aktiviteter og indsamle data og erfaringer.

Erfaringerne danner grundlag for det endelige programdesign, som fra 2026 rulles bredt ud i kommuner med stor ulighed i sundhed. På sigt skal projektet ikke blot give børn mere bevægelse her og nu, men også inspirere og styrke personalet til at integrere bevægelse som en naturlig del af hverdagen. Det handler om at skabe varige, sunde vaner – og om at give alle børn adgang til glæden ved at bruge kroppen i fællesskab med andre.

Legespecialisterne bringer Legepatruljens mangeårige succes og fællesskabsfremmende idé ind i specialområdets verden. Med støtte fra LEGO Fonden udvikles nye metoder og materialer, der gør det muligt for børn med særlige behov at lege, lede og deltage i aktive pauser.

Det overordnede formål er således at styrke trivsel, deltagelse og sociale færdigheder gennem leg for neurodivergente elever, fx med autisme, ADHD eller lignende diagnoser. Projektet blev i 2025 afprøvet på fem skoler, og målet er over de næste år at nå 85 specialundervisningstilbud over hele landet.

Rekordmange kompetenceløftede skoler
Dansk Skoleidræt overordnede mål er at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag. Det er sagen, der står over alt andet. Men for at kunne løfte den samfundsopgave er det afgørende med skolernes opbakning og kontinuerlige arbejde på området.

Skolerne skal via det pædagogiske personale have alle muligheder for at give eleverne glæden ved idræt og bevægelse. Og den indsats skal Dansk Skoleidræt understøtte med en række initiativer. Derfor er det da også en stor glæde, at tallene for 2025 viser, at Dansk Skoleidræt nåede ud til 76 % af landets grundskoler med kurser og kampagner. Det svarer til, at 1.604 skoler modtog én eller flere indsatser. Her er det især deltagelse i Skolernes Motionsdag, en populær bevægelsesjulekalender samt kontakt til mange nye skoler gennem indsatserne Børn i bevægelse og Legepatruljen, som giver sig positivt til udtryk i tallene.

Det er tal, der vækker stolthed, for det er vigtigt at understøtte praksis ude på skolerne, så eleverne får en aktiv skoledag. Gode oplevelser med fysisk aktivitet kan være med til at grundlægge aktive vaner til glæde for elevernes læring, trivsel og sundhed.

Derfor er det også afgørende med politisk opbakning. Udover den allerede nævnte indsats fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, viser opbakningen sig bl.a. gennem en bevillingsaftale med Børne- og Undervisningsministeriet. Her gennemfører Dansk Skoleidræt en lang række aftalte leverancer, som omhandler alt fra aktiviteter ind i idrætsfaget og bevægelse i undervisningen, til afholdelse af Skolernes Motionsdag. En aftale, som Dansk Skoleidræt er meget glad for, da den understreger tilliden til organisationens virke og bidrager stort til, at organisationen kan understøtte og løfte praksis ude på skolerne.

Indsatserne bevidner, hvordan Dansk Skoleidræt fungerer som implementeringspartner for statslige initiativer på skoleområdet. Organisationen udvikler, afprøver og forankrer indsatser i skolernes hverdag og omsætter dermed politiske målsætninger til konkret praksis i undervisning, pauser og skolefællesskaber. Samtidig bringes systematisk viden og erfaringer tilbage til ministerier og styrelser, så beslutninger kan kvalificeres af praksisnær indsigt. Udover konkrete nationale indsatser, som understøtter implementeringen af idræt og bevægelse i skolen, bidrager organisationen løbende til initiativer som den nationale bevægelsesstrategi og udviklingen af idrætsfaget, deltager i advisory boards, arbejdsgrupper om pejlemærker for bevægelse i skoledagen, i høringer og i faglige netværk.

Ny formand og hovedbestyrelse i Dansk Skoleidræt
På Dansk Skoleidræts repræsentantskabsmøde i april blev Morten Jørgensen fra Rønne valgt til ny formand. Organisationen var i den glædelige situation, at hele tre kandidater meldte sig til formandsposten, og yderligere fire var i spil til de ledige hovedbestyrelsesposter.

Det var en stor anerkendelse af Dansk Skoleidræts virke, at så mange fandt det interessant at være med til at påvirke retningen, og da stemmerne var blevet talt op, havde et stort flertal peget på Morten Jørgensen som ny formand. Han afløste Finn Kristensen, der havde været formand i Dansk Skoleidræt siden 2012.

Læs meget mere om den nye hovedbestyrelse, og læs om den nye formands ambitioner i interviewet her.

Det var i det hele taget et historisk repræsentantskabsmøde anno 2025 med et massivt fremmøde fra organisationens bagland, rosende ord fra undervisningsministeren, styrkede vedtægter, formandsvalg og uddeling af æresnåle.

Ny folkeskoleaftale, kommunalvalg og vigtige anbefalinger fra Trivselskommissionen
Ved indgangen til skoleåret 2025/26 trådte den nye folkeskoleaftale i kraft. Lovkravet om 45 minutters daglig bevægelse er fjernet og på samme vis er idrætsprøven i 9. klasse fortid, der er færre timers idræt i 7.-9. klasse, og der er ikke længere krav om linjefagsuddannede idrætslærere i indskolingen.

Dansk Skoleidræt har kontinuerligt arbejdet for, at disse ændringer ikke risikerer at medføre, at idræt og bevægelse i skolen glider i baggrunden. Det er et centralt budskab i organisationens jævnlige dialoger med relevante politikere på Christiansborg, og ikke mindst op til kommunalvalget i november blev det i bl.a. debatindlæg i medier landet over gjort klart, at man ude i kommunerne har et stort ansvar for at understøtte skolernes arbejde med den aktive skoledag – og det kan nyvalgte kommunalpolitikere sætte deres præg på.

"Vi har brug for politikere, der tør prioritere børns trivsel og sundhed gennem bevægelse i skolen. Det er en afgørende investering i kommunernes fremtid", skrev eksempelvis Morten Jørgensen, nyvalgt formand i Dansk Skoleidræt, i et debatindlæg, hvor hensigten bl.a. var at få flere lokalpolitikere til at gøre bevægelse i skolen til deres mærkesag.

Set i et bredere samfundsperspektiv gør en varieret og aktiv skoledag en mærkbar forskel for elevernes motivation og læring. Derfor reagerer Dansk Skoleidræt også, når der er nye tal på bevægelsesområdet. I 2025 var det fx fra Grundskolepanelet under Børne- og Undervisningsministeriet, som udkom med resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse.

Her er lærerne bl.a. blevet spurgt til i hvilken grad de aktiverer eleverne kropsligt. Andelen af lærere, der svarer i høj eller meget høj grad til, at eleverne bruger kroppen som led i undervisningen udgør 23 % i 2. klasse og blot 6 % i 8. klasse. På den baggrund var Dansk Skoleidræt på banen med en presseindsats, som medførte, at også børne- og undervisningsministeren måtte forholde sig til tallene.

Det var ikke kun Dansk Skoleidræt, som i 2025 fremførte vigtigheden i at holde fokus på området. Trivselskommissionen udkom således med 35 anbefalinger, der bl.a. understregede netop vigtigheden af at integrere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde i børn og unges hverdag. Her opfordrede kommissionen direkte til et øget fokus på krop og bevægelse og en prioritering bevægelse i skolen for at skabe en varieret skoledag, og den anbefaling har Dansk Skoleidræt brugt løbende i sin kommunikation – bl.a. i et debatindlæg med Sigurd Agersnap (SF) og Dansk Skoleidræts forhenværende formand Finn Kristensen som afsender.

Fokus på junioridrætslederuddannelsen
Med den nye folkeskoleaftale har Folketinget også indført et ekstra valgfag i udskolingen - og det er understreget, at det meget gerne må have fokus på idræt og bevægelse.

I den sammenhæng har Dansk Skoleidræts bragt junioridrætslederuddannelsen i spil til formålet, for her uddannes store elever til at igangsætte aktiviteter for deres yngre skolekammerater. Aktiviteter, der kan foregå i regi af fx SFO eller i den lokale idrætsforening, da Junioridrætslederne også kan indgå som hjælpetrænere.

Det så Sara Emil Baaring (S) ved selvsyn, da folketingspolitikeren besøgte Højmeskolen i Odense Kommune sammen med Dansk Skoleidræt. Det er nemlig en af de skoler, hvor eleverne allerede i dag kan vælge Junioridrætslederuddannelsen som valgfag.

I 2025 udkom et ekstramateriale til uddannelsen, så man nu kan udbyde valgfaget i både 20, 40 og 60 timer. Det gør den nem og fleksibel og nem at tilrettelægge, så den passer ind på den enkelte skole.

Skolernes Motionsdag for fuld fart  
Den traditionelle motionsdag før efterårsferien stod atter stærkt. En evaluering viser, at hele 97,8 % af landets skoler afholder Skolernes Motionsdag. Dermed er mere end 1.800 skoler og 650.000 elever en del af den tradition, der første gang så dagens lys i 1982. Evalueringen giver også et indblik i, hvad skolerne foretager sig på dagen. Her er løb den suverænt mest populære aktivitet. Én ud af tre skoler angiver, at de har fastholdt den oprindelige form med løb som omdrejningspunktet, mens omtrent halvdelen af skolerne har løb sammen med andre aktiviteter. Her nævnes alt fra spil og lege, diverse træningsaktiviteter og traditionelle boldspil.

Dansk Skoleidræt udgiver hvert år et gratis inspirationsmateriale, skolerne kan gøre brug af. I 2025 var der fokus på trivselsfremmende aktiviteter på tværs af klassetrin. 989 skoler svarende til 327.429 elever registrerede deres deltagelse i Skolernes Motionsdag netop for at få adgang til inspirationsmaterialerne. En af de skoler, der kastede sig over materialet, var Uglegårdsskolen i Solrød, hvor årets åbningsevent fandt sted. Her lagde borgmester Emil Blücher vejen forbi for at give eleverne en lille peptalk og deltage i skolens program, og en række medier rapporterede fra såvel åbningseventen som fra andre sjove motionsdage rundt omkring i landet.

Der var gang i aktiviteterne på Skolernes Motionsdag over hele landet - også på Uglegårdsskolen i Solrød, hvor den officielle åbningsevent fandt sted.

Energiske ildsjæle stråler

Dansk Skoleidræts aktiviteter finder for en stor dels vedkommende sted lokalt, hvor organisationens 15 kredsforeninger spiller en central rolle i at bringe alverdens tilbud ud i de enkelte kommuner.

Frivillige ildsjæle, som typisk er engagerede idrætslærere, står bag en skov af lokale stævner og kursustilbud til deres medlemsskoler.

Tag for eksempel høvdingeboldturneringen i Frederikshavn, som med 450 friske 5. klasse-elever fra 14 lokale skoler nærmest løftede taget i Arena Nord. Her er det Dansk Skoleidræt Kreds Nordjylland, der er arrangør, og videoen med kredsmedlem Ena Anderson, siger lidt om det stof, organisationens frivillige er gjort af og den entusiasme, de er drevet af.

Det samme kan siges om Frederik Hansen fra Dansk Skoleidræt Kreds Københavns Omegn, som i videoen herunder fortæller om Gentofte Foreningsfestival, hvor kredsforeningen samler hele 1000 elever fra 0.-3. klassetrin for at prøve kræfter med en række lokale foreningers tilbud. På programmet var bl.a. cheerleading, hockey og atletik - og en masse smil og godt med sved på panden.

Nyt tilbud til skolerne: Medlem+
For at benytte sig af kredsforeningernes tilbud skal skolerne være medlem. Dansk Skoleidræt tæller samlet 1.206 medlemsskoler med 424.821 elever. I 2025 kom der et nyt koncept, der skal give den enkelte skole endnu bedre mulighed for inspiration og aktivitetsdeltagelse: Medlem+.

Her er tale om et fordelsprogram, der giver adgang til bl.a. rabatter på kurser, materialer og stævnedeltagelse, en forlomme til gratis-kurser, en fast kontaktperson ved Dansk Skoleidræt. Tilsvarende skal Medlem+ være med til at styrke organisationsstrukturen i Dansk Skoleidræt og kvalificere støtten til frivillige ildsjæle, så der bindes bro mellem hovedorganisation og det decentrale led.

Gang i DM-stævnerne
Dansk Skoleidræt-classic. Det er lidt kælenavnet for organisationens skole-DM’er, der år efter år er populære og som dækker hele seks idrætsgrene: håndbold, volleyball, basketball, fodbold, atletik og høvdingebold.

Her arrangerer kredsforeningerne lokale kvalifikationsstævner, der fungerer som adgangsbillet til DM’erne for de bedst placerede drenge- og pigehold lokalt.

Ved DM’erne mødes man så på tværs af landet og dyster om danmarksmestertitlen. Mere end 1.700 elever fra 128 hold og 85 forskellige skoler deltog i DM'erne, og de mest besøgte var håndbold, volley og fodbold med henholdsvis 28, 27 og 24 deltagende hold. Læs mere om DM i Skolehåndbold her.

Dansk Skoleidræt har også tilbuddet Skoleligaen i fodbold, som giver bl.a. skoler med særlige fodboldlinjer mulighed for at spille mod hinanden. Skoleligaerne i fodbold har haft deltagelse af 185 hold, hvilket svarer til cirka 2.500 elever fra hele landet.

Ny DM-disciplin på bedding: 7-kamp
Der blæser nye vinde om Dansk Skoleidræts turneringstilbud, og således bliver 7-kamp en ny aktivitet i porteføljen. Der er fokus på fællesskab og inklusion, og eleverne konkurrerer i forskellige discipliner, der alle tager udgangspunkt i idrætsfagets indholdsområder. Alle elever bidrager til det samlede resultat, hvorfor samarbejde, kreativitet og fællesskab er nøgleordene. Disciplinerne tæller blandt andet planke-klap, præcisionskast, speedlængdespring og sjipning på tid.

7-kamp blev udarbejdet og afprøvet i 2025, og bliver udbudt som ny DM-disciplin på 6. klassetrin fra skoleåret 2026/27. I Dansk Skoleidræts samlede DM-portefølje kommer det nye tilbud til at erstatte DM i Skolebasket.

Volleyrekord på Bornholm
I mange år har Dansk Skoleidræt Kreds Bornholm holdt mixturnering i volley og kvalifikationsstævne til DM i Skolevolley samme dag. Man har derfor opfordret skolerne til at stille med kvalifikationshold, hvis man havde mix-hold med. Der har været år, hvor der er blevet afholdt Bornholm Mesterskaber mellem kun tre volleyhold fra 8.- og 9.-klasserne. De sidste år har der med det nye initiativ været en opadgående tendens, og 2025 slog alle rekorder.

Tilsammen er der 19 hold med i drenge- og pigerækkerne på de to klassetrin. Det betyder, at der er nok hold til, at 9.-klasserne kan spille mod hinanden og det samme kan 8.-klasserne, ligesom der herudover er hold til mixrækken. Dermed bliver det en kæmpe volleydag med masser af kampånd, baggerslag og smash.

Kreds Bornholm har et godt samarbejde med foreningen ASG Volleyball, der stiller med to ungdomslandsholdsspillere som dommere til DM-kvalifikationsstævnet. Og i 2027 får klippeøen æren af at skulle afholde DM i Skolevolley.

Der bliver lyttet til Dansk Skoleidræt

I 2025 har Dansk Skoleidræt kløet på med at udbrede organisationens store viden om idræt og bevægelse i skolen. Dette både i nationale og internationale sammenhænge ved eksempelvis konferencer, men også gennem en række spændende partnerskaber og samarbejder.

Goddag til et historisk stærkt partnerskab
Helt centralt står partnerskabet ”Idræt og bevægelse i en skolekontekst”, der skal fremme bevægelse og skabe en mere alsidig skoledag. Dansk Skoleidræt er initiativtager med henblik på at samle centrale aktører på området og binde trådene sammen fra alle disse. Udover Dansk Skoleidræt består partnerskabet således af Danske Skoleelever, Skolelederforeningen, Steno Diabetes Center Copenhagen, Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og Center for Sundt Liv og Trivsel. Sidstnævnte er stiftet af Sundheds- og Indenrigsministeriet og Novo Nordisk Fonden, og det er centeret, der finansierer initiativet.

Partnerskabet tager afsæt i en såkaldt helskole-tilgang, der involverer flere aktører i og omkring skolen, herunder elever, lærere, ledelse, kommunal forvaltning, forældre og lokalsamfundet. Det handler om at arbejde systematisk med indsatser på tværs af skoledagen med henblik på at forandre skolens kultur og praksis.

Det kan for eksempel være, at børnene i højere grad skal bruge deres krop og sanser, når de lærer, at det skal være nemmere at transportere sig aktivt til og fra skole, at idrætsundervisningen skal gøres mere sjov og inkluderende og at skolen i højere grad skal bygge bro til bevægelsesaktiviteter i fritiden.

I 2025 blev der i regi af partnerskabet taget skridt mod udvikling af en helskolemodel, som potentielt kan styrke arbejdet med at skabe en mere aktiv skole.

Ny viden på programmet ved kurser, workshops og inspirationsdag
Deling af viden stod også centralt på dagsordenen i 2025 gennem kurser og netværksaktiviteter. Dansk Skoleidræt afholdt adskillige kursusdage for lærere og pædagoger – fra workshops om motorik og inklusion til en stor Inspirationsdag 2025 i Nyborg med oplæg og workshops om alt fra konkrete fif til bevægelse i skoledagen til information om mere overordnede tendenser. 120 deltagere fra hele landet fik et overflødighedshorn af ny viden og indspark til det fortsatte arbejde om bevægelse i skolen.

Kommunalt engagement anerkendt
Dansk Skoleidræts årlige Skoleidrætskommune-kortlægning fremhæver de kommuner, der går forrest. I 2025 deltog 44 kommuner i undersøgelsen, og 14 kommuner på tværs af landet opnåede titlen “Skoleidrætskommune 2025” for en ekstraordinær indsats. Initiativet fungerer som løftestang lokalt, idet et af formålene er at motivere kommunerne til at udvikle fx strategier og tiltag, der sikrer en mere aktiv skoledag for alle elever.

I 2025 blev Frederiksberg Kommune kåret til Skoleidrætskommune for fjerde år i træk, og det betyder meget for kommunen.

– Kåringen som Skoleidrætskommune er et kæmpe klap på skulderen, som vi er meget stolte over. Vi har en strategi for, at vi gerne vil idræt og bevægelse livet igennem. I skolen har vi bl.a. fokus på det ved at facilitere netværk mellem idrætslærerne, så de kan lære af hinanden. Tilsvarende har vi indsatser på daginstitutionsområdet, og så er vi generelt optagede af, at vores fysiske rammer som en tæt befolket kommune skal kunne bruges af såvel skoler som foreningslivet, sagde Michael Vindfeldt, borgmester i Frederiksberg Kommune, i forbindelse med kåringen.

Succesprojekt breder sig til nye kostskoler
Efter et 2025 med masser af bevægelse i skoledagen på Ringe Kost- og Realskole er erfaringerne derfra klar til at blive udbredt til resten af landet. Projektet “Aktive og sunde kostskoleelever”, der bl.a. skal skabe bevægelsesglæde og styrke trivslen hos sårbare og anbragte elever, har nemlig vist så positive resultater, at landets øvrige kostskoler for sårbare unge har vist interesse for at være med. Konkret har Esrum Kost- og Friskole og Skolen på Slotsvænget i Nordsjælland allerede takket ja til at indføre flere af de aktive tiltag, der har fungeret så godt i Ringe. 

Folkemødet, Idrætsmødet og Sorømødet som centrale talerør
Dansk Skoleidræt har som allerede nævnt været en aktiv del af den offentlige debat om idræt og bevægelse i skolen i 2025. På Folkemødet afholdt organisationen en debat, hvor panelets opgave var - med hjælp fra moderator Bjørn Friis Neerfeldt og indspark fra publikum - at udvikle pejlemærker for en ny national strategi for bevægelse, og den udfordring blev taget med stort engagement af repræsentanterne, som bl.a. talte Danske Skoleelever, Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening. Børne- og Undervisningsministeriet har nedsat et advisory board, der skal kvalificere arbejdet med en national strategi for bevægelse. Dansk Skoleidræt er repræsenteret her, og de pejlemærker, idéer og input, der kom frem i debatten, er blevet taget med i det videre arbejde.

Folkemødet bød også på en gentagelse af den populære høvdingeboldkamp, hvor en stribe folketingspolitikere tog kampen op mod de regerende regionsmestre fra 5. klasse på Kongeskærskolen i Allinge.

På Idrætsmødet i Aalborg var Dansk Skoleidræt med i en række debatter. Blandt andet omkring emnet frivillighed, hvor der blev sat fokus på, at der kan gøres meget mere for at få unge til at melde sig til en trænertjans i idrætsforeningerne. I den sammenhæng har Dansk Skoleidræt både Legepatrulje-instruktører og junioridrætsledere, som på hver deres måde uddannes i frivillighed med kompetencer, der rækker ud over deres skoletid.

For første gang var Dansk Skoleidræt med til Sorø-mødet, hvor Børne- og Undervisningsministeriet inviterer en lang række politikere, eksperter og praktikere fra skole- og civilsamfundsorganisationerne til at debattere centrale samfundsanliggender – i 2025 under overskriften ”Mindre skærm – bedre fritidsliv”. Sorø-mødet 2025 satte således fokus på, hvordan børn og unges fritidsliv kan styrkes, blandt andet ved at reducere skærmtid og skabe mere meningsfulde fællesskaber efter skoletid. Deltagerne diskuterede især betydningen af de fire F’er – fritidspædagogik, foreninger, fritidsjob og familie – som centrale arenaer for trivsel, fællesskaber og karakterdannelse. Formålet med mødet var samtidig at drøfte Trivselskommissionens anbefalinger til fritidsområdet og afrapporteringen fra tre arbejdsgrupper, der har været nedsat i regi af Sammen om Fritiden. Deltagerne drøftede anbefalinger og initiativer, der kan give børn og unge et mere balanceret og udviklende hverdagsliv.

MOVE Congress samlede deltagere fra hele verden
På den internationale scene var et af højdepunkterne MOVE Congress, der denne gang blev afholdt i København.

Her skulle mere end 800 deltagere fra hele verden inspireres af hinanden og netværke med andre, som alle arbejder for at udbrede glæden ved bevægelse og idræt. Dansk Skoleidræt stod bl.a. i spidsen for en seance, hvor erfaringer og resultater fra projektet ”Active Sister Schools” blev fremlagt.

Ligeledes havde Dansk Skoleidræt og den polske organisation V4Sport et oplæg om fordelene ved fysisk aktiv læring, hvorefter lærere fra deltagerlandene i Active Sister Schools stod for at demonstrere forskellige aktiviteter fra projektet.

Læs meget mere om Active Sister Schools i afsnittet “Bevægelse i skoledagen”.

Farvel til magasinet Idræt i Skolen
I 1978 udgav Dansk Skoleidræt det første eksemplar af magasinet Idræt i Skolen. Efter 47 års levetid blev det sidste eksemplar sendt ud til landets skoler i september 2025.

I 1978 hed Dansk Skoleidræt ”Landsudvalget for Skoleidræt”. Tiden var en anden, men flere af de berørte stofområder kunne der tilnærmelsesvis være skrevet år 2025 ud for.

Der blev reporteret fra store idrætsstævner, om idrætslejre i ind- og udland, om den reviderede ”Håndbog for idrætslærere”, om det højt prioriterede arbejde med idrætsmærkerne samt ikke mindst om Landsudvalget for Skoleidræt og den daværende Dansk Idrætslærerforenings fælles politiske indsats for at styrke idrætsfagets vilkår.

Flere af de emner vil også blive berørt fremover, men Dansk Skoleidræt har besluttet, at de kommunikative kræfter fokuseres på andre kanaler end det trykte magasin. Afløseren er et såkaldt long-read-format til skoleidraet.dk, hvor artikler i forskellige længder sammen med videoer, billeder og spændende grafikker i skøn forening skal belyse et givent tema.

Idrætsfaget under forandring

Med et nyt skoleårs begyndelse trådte en række markante ændringer i kraft for idrætsfagets rammer. Med den politiske aftale om ”Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse” forsvandt kravet om afgangsprøven i idræt, ligesom timetallet i udskolingen blev reduceret, og kravet om linjefagsuddannede idrætslærere i indskolingen bortfaldt. Ændringerne har medført en debat om fagets kvalitet og retning og har samtidig igangsat arbejdet med nye fagplaner for idræt, hvor målene slankes og kernestoffet tydeliggøres.

Dansk Skoleidræt indtager her en central rolle, hvor to medlemmer af organisationens idrætsfaglige udvalg sidder med i det fagfornyelsesudvalg, der skal forme fremtidens idrætsfag. Dermed sikres det, at idrætslærernes stemme bliver hørt, og at kvalitet og didaktik fortsat vægtes højt i faget, selv under friere rammer.

Dansk Skoleidræts afgiver løbende høringssvar på emner indenfor idræt og bevægelse i skolen, og det var også tilfældet i 2025. I samme ånd er organisationens idrætsfaglige udvalg på banen i pressen og med blog- og debatindlæg i årets løb, når en aktuel dagsorden om fx idrætsfagets status og udvikling kalder på organisationens faglige perspektiv. Hele syv gange har udvalget fået optaget et debatindlæg i 2025 - se for eksempel: “Vi skylder vores elever en ordentlig vurdering” og “Dans og udtryk må ikke forsvinde, selvom prøven gør det”.

I relation til den nye situation for idrætsfaget tog magasinet Idræt i Skolen temperaturen på idrætsfagets med bl.a. en rundspørge til landets idrætslærere - og satte samtidig spot på nogle af de anbefalinger og værktøjer, Dansk Skoleidræt aktuelt stiller til rådighed.

Nye materialer til idrætsundervisningen
For at støtte idrætslærerne gennem fagets forandringer fortsatte Dansk Skoleidræt arbejdet med at udvikle materialer til brug i idrætsundervisningen. I 2025 blev der lanceret tre nye undervisningsforløb med forskellige temaer og indholdsområder. Alle forløb er udgivet i tre varianter til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling.

”Leg og fællesskab i foreningen” er et undervisningsforløb, der styrker elevernes forståelse af idræt som både bevægelse, fællesskab og kultur. Gennem leg, samarbejde og refleksion arbejder eleverne med idræt i og omkring foreningen og udvikler indsigt i deltagelse, organisering og fællesskaber.

”Nysgerrig på nye boldspil” arbejder med nysgerrighed som drivkraft i boldspil, hvor eleverne skal udforske kendte aktiviteter og eksperimentere med at udvikle nye spil og regler. Forløbet styrker samarbejde, refleksion og kreativitet gennem leg, eksperimenter og aktiv deltagelse.

De tre forløb i ”Grønne helte i bevægelse” kobler idræt med samfundsrelevante temaer som bæredygtighed, miljø og FN’s verdensmål. Eleverne arbejder gennem fysisk aktivitet med at erfare og reflektere over globale udfordringer. Forløbene understøtter samarbejde, kreativitet og kropslig deltagelse i meningsfulde bevægelsesaktiviteter.

Hjælp til karaktergivningen
Når eleverne i 8. og 9. klasse fremover ikke længere afslutter idrætsfaget med en prøve, bliver standpunktskarakteren den eneste karakter i faget. Det øger behovet for klare og fælles vurderingskriterier.

Dansk Skoleidræt har udviklet et sæt nye vurderingskriterier, som giver idrætslærere konkrete pejlemærker til brug i den daglige undervisning og i den endelige vurdering af elevernes standpunkt. Kriterierne omfatter kropslige færdigheder, idrætslige færdigheder og idrætsfaglig viden og bidrager til en mere ensartet, retfærdig og gennemsigtig karaktergivning - og i Dansk Skoleidræts perspektiv er det med til at sikre og opretholde et højt ambitionsniveau for undervisningen i faget.

Som en del af fokus på området blev undersiden karaktergivning og standpunktskarakter i idræt en realitet på Dansk Skoleidræts hjemmeside.

Passionerede idrætslærere i fokus
Sammen med DIF Skole OL uddelte Dansk Skoleidræt for sjette gang prisen “Danmarks Sejeste Idrætslærer”. Fem finalister blev udvalgt for deres faglige engagement og indsats i undervisningen.

I begrundelserne blev der lagt vægt på hvordan de “skaber fællesskaber der løfter eleverne” og formår at gøre idræt sjovt og trygt for alle. Kit Aagesen Goth fra Nykøbing Sj. Skole endte øverst og kunne lade sig kåre som Danmarks Sejeste Idrætslærer i februar 2025.

For Kit er fællesskabet og den gode relation til eleverne meget vigtig, og noget hun sætter stor fokus på i undervisningen.

“Jeg vil gerne vise mine elever, at idræt er mange ting, og de skal introduceres til mange sportsgrene, for børn er forskellige, og vi har forskellige interesser. Men det vigtigste er, at vi er fælles om det. Samtidig er relationen til mine elever afgørende i forhold til den gode undervisning. Det er en livsglæde at være sammen med børn og unge mennesker,” sagde hun til kåringen.

Prisen skal bidrage til at skabe større anerkendelse af idrætsfaget og understrege, hvor vigtig idræt og bevægelse er for børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling.

Styrke og fitness med kvalitet og progression

Dansk Skoleidræt har i 2025 styrket indsatsen for kvalificeret fysisk træning i idrætsfaget gennem nye materialer og udviklingsprojekter.

I samarbejde med Dansk Vægtløftnings-Forbund og GymDanmark er undervisningsmaterialet ”Styrke på skemaet” lanceret. Materialet understøtter en sikker, fagligt funderet tilgang til fysisk træning i skolen.

Derudover er det australske koncept MEGAFiT tilpasset en dansk kontekst med fokus på udskolingen og de idrætsuvante elever. Materialet er kvalificeret gennem workshops med idrætslærere og afprøvet på skoler i efteråret 2025. Erfaringerne danner grundlag for videre målretning i 2026. Projektet er et forskningsbaseret undervisningsforløb, der udvikles i samarbejde mellem FIBL, Københavns Professionshøjskole og Dansk Skoleidræt.

Fremtidens idrætsfag i fokus
På Idrætslærernes Dag den 6. august 2025 i Nyborg mødtes 45 idrætslærere fra hele landet til workshops og dialog. Her blev fremtidens idrætsfag diskuteret i en paneldebat faciliteret af Dansk Skoleidræt med blandt andre læringskonsulent Peter Jensen i panelet. Debatten viste stort behov for fortsat dialog om fagets rolle og udvikling. Dagen omfattede desuden workshops med aktuelle idrætsaktiviteter.

Den 19. marts 2025 arrangerede Dansk Skoleidræt i samarbejde med Skole OL og Københavns Kommune et inspirationsseminar for skoleledere og kommunale idrætskoordinatorer i Københavns Kommune. Omkring 50 deltagere deltog i seminaret med fokus på fremtidens idrætsfag.

Populære indsatser skaber begejstring

2025 bød på en række succesfulde initiativer, som fik eleverne op af stolene. Ikke mindst slog Bevægelsesjulekalenderen 2025 virkelig igennem landet over. Mere end 220.000 elever fra knap 10.700 klasser på cirka 1.500 forskellige skoler var tilmeldt og de daglige brain breaks nåede på den måde ud i alle afkroge af landet. De flotte tal er er en markant fremgang fra sidste år, hvor ca. 130.000 elever var tilmeldt.

I 2025 var der skruet ekstra op for juleriet i både videoerne og i selve øvelserne. Eleverne fik blandt andet smil på læben af aktiviteterne “Skiskydning, “Sneboldkamp” og “Find nissen”.  

Ikke nok med at Bevægelsesjulekalenderen fik lokket mange til – dem, der brugte den, var også meget tilfredse. I evalueringen vurderede mere end 75 %, at julekalenderen skabte værdi i undervisningen og endnu flere angav, at eleverne havde haft det sjovt med at lave de daglige brain breaks. Hele 77 % mente, at Bevægelsesjulekalenderen havde haft en positiv effekt på fællesskabet i klassen.

Bevægelsesjulekalenderen er også altid populært stof for lokale og regionale medier, der synes, det er sjovt at besøge en lokal klasse, som åbner dagens låge. I 2025 var podcasten “Legeministeriet”, som folketingspolitiker Lotte Rod står bag, på banen med et afsnit, hvor generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt gav eksempler på lege fra kalenderen og fortalte om baggrunden for initiativet.

Legepatruljen kører derudad
Det populære koncept Legepatruljen, hvor elever fra 4. - 7. klasse leger med deres yngre skolekammerater i frikvartererne, har mere end 20 år efter sin begyndelse stadig fuld damp på og skaber liv i frikvartererne. I 2025 blev der afviklet 99 Legepatruljekurser rundt omkring i landet, der uddannede knap 3200 elever til Legepatruljeinstruktører. For at gøre Legepatruljen endnu nemmere at gå til udviklede Dansk Skoleidræt et nyt hæfte spækket med lege. Hæftet blev udgivet i august og allerede inden for de første halvanden måned var der solgt knap 200 stk.

Mere motorik i indskolingen – leg, bevægelse og glæde som naturlig del af skoledagen
I 2025 satte Dansk Skoleidræt ekstra fart på arbejdet med motorik i de yngste klasser med projektet Motorik i indskolingen. I foråret lanceredes den farvestrålende Mission Motorik-dug – en stor, legende spilleplade, hvor eleverne gennem leg, fantasi og samarbejde træner motoriske færdigheder på en sjov og inkluderende måde. Den har været et hit, både i idrætsundervisningen og i SFO, hvor børn naturligt kaster sig ud i bevægelse med smil og engagement. I løbet af 2025 er der blevet solgt 62 motorikduge, 13 spilleplader og 14 motorikpakker – og så er materialerne ligeledes ude at leve ved de skoler, der har været med i projektet.

Udover dugen blev en række øvrige materialer til arbejdet med at gøre motorik til en integreret del af skoledagen udgivet. Der blev bl.a. udviklet en Motorikpose spækket med en række materialer, herunder lommeterning og aktivitetskort, plakater og refleksionskort. Motorik i indskolingen har kørt fra januar 2023 til december 2025 og har været støttet af Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

Pulsen kom op med nyt undervisningsmateriale
I 2025 lancerede Dansk Skoleidræt i samarbejde med Just Human og Københavns Professionshøjskole et nyt gratis undervisningsmateriale i regi af det fælles projekt PULS, der har fokus på elever fra 6. klasse og opefter.

Materialet inspirerer til sjove, legende aktiviteter med moderat til høj intensitet, som ikke bare får elevernes hjerter til at slå hurtigere, men også styrker deres fokus, koncentration og lyst til at lære. PULS er støttet af Sundhedsstyrelsen. Flere skoler har i løbet af året taget initiativet til sig på forskellige måder: Nogle har lagt det fast ind i ugeplanen, andre bruger det som aktiv pause i fagene eller i frikvarterer. Mange skoler er blevet lært op gennem gratis kurser i løbet af året, som de med stor glæde har taget til sig.

Hjælp til meningsfulde bevægelsesaktiviteter
I 2025 udgav Dansk Skoleidræt “Bevægelseskløveren” - en redidaktisering af den tidligere “Bevægelsesblomst”. Bevægelseskløveren er en model og et didaktisk værktøj til undervisningen, der hjælper lærere med at vælge og tilrettelægge meningsfulde bevægelsesaktiviteter, som understøtter det faglige formål.

Øvelserne er såkaldte universelle bevægelsesaktiviteter, der kan tilpasses tema og fag. Fx kan "aktiv brainstorm" bruges som opstart på et nyt emne og hjælpe med at idégenerere, mens "ord til skulptur" kan bruges til at anvende og kropsliggøre viden.

Modellen er gjort mere enkel og konkret end sin forgænger, og alle aktiviteterne linker direkte til Aktivitetsdatabasen, så lærere hurtigt kan finde relevant inspiration. Formålet er at styrke variation, motivation og læring gennem kropslige aktiviteter i undervisningen.

Aktivitetsdatabasen bliver større og bedre
I 2025 rundede Aktivitetsdatabasen.dk en flot milepæl. Antallet af brugere steg med mere end 7.000, og ved årets udgang havde over 19.000 fundet vej til de mange lege, øvelser og aktiviteter. Det fortæller noget vigtigt: Skolerne vil bevægelsen – og de vil have den lige ved hånden.

Aktivitetsdatabasen rummer mere end 1.100 aktiviteter, der kan bruges i alt fra dansk og matematik til idræt, sundhedsundervisning, SFO, frikvarterer og specialundervisning.

Her kan lærere og pædagoger finde både korte brain breaks, faglige øvelser og sjove lege, der styrker både faglighed, fællesskab og puls.

I løbet af året er databasen blevet opgraderet med nye filtreringsmuligheder og flere videoer, så det nu er endnu nemmere for lærere og pædagoger at sætte skolen i bevægelse.

Konkret er der bl.a. udvidet med 106 nye aktiviteter under filtreringen ”idrætsfaget”, så idrætslærere nemt kan finde inspiration, og det samme kan alle andre lærere og pædagoger fx under “bevægelse i fag”, som også er udbygget betragteligt.

Årsresultat

Resultatet for 2025 udviser et underskud på tkr. 1.662 mod et budgetteret og disponeret underskud på tkr. 1.974. Vi anser resultatet for at være tilfredsstillende. Egenkapitalen udgør herefter tkr. 7.245.

Den samlede omsætning for 2025 udgør tkr. 20.370 og andelen i procent fordeler sig således: