Forandringens vinde blæste over idræt og bevægelse i skolen

2024 blev et år med en del ændringer og nye politiske initiativer inden for idræt og bevægelse i skolen. Folketinget vedtog således den politiske aftale om folkeskolen ”Folkeskolens Kvalitetsprogram – frihed og fordybelse”, og den kommer til at få betydning for Dansk Skoleidræt. Ikke nødvendigvis en negativ betydning, men fokus bliver alt andet lige ændret. Aftalen indeholder således en beslutning om at skære to ugentlige timer i idræt i 7.-9. klasse, idrætsprøven afskaffes, og så er det farvel til lovkravet om 45 minutters daglig bevægelse.

Dansk Skoleidræt er en af de organisationer, der afgav høringssvar til den politiske aftale. Her blev der udtrykt en vis bekymring og ærgrelse over beslutningen om at skære to ugentlige timer i idræt i 7.-9. klasse, ligesom vi gerne havde beholdt idrætsprøven i en måske revideret udgave.

Den politiske beslutning er en del af et større fokus på folkeskolens fremtid, hvor såvel antallet af prøver som antallet af mål i de enkelte fagplaner skal reduceres markant – et politisk fokus på at give skolerne mere frihed. Dansk Skoleidræt vil arbejde målrettet for, at idrætsfaget bliver så stærkt som muligt i de nye rammer, og i den sammenhæng var det centralt at få to repræsentanter fra organisationens idrætsfaglige udvalg med i det nye fagfornyelsesudvalg nedsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i 2024. Et udvalg, som skal skabe det reviderede idrætsfag over de næste år.

Junioridrætslederuddannelse en del af politisk aftale
I forhold til kravet om 45 minutters daglig bevægelse har Dansk Skoleidræt anerkendt, at det ikke har virket efter hensigten på alle skoler – men det har det dog mange steder. I organisationens nye undersøgelse ”Bevægelses i Skolen 2024” vurderede 59 % af landets folkeskoler, at de opfyldt lovkravet. Det er ganske flot, da vi ved, at en sådan kulturændring kan tage adskillige år at implementere.

I Dansk Skoleidræts perspektiv er det vigtigt at holde sig for øje, at loven har skabt et grundlag for strukturer, kulturer, nye didaktikker og nye indsatser indenfor bevægelse i skolen. I det samlede billede af den nye politiske aftale er det også værd at notere sig de strukturelle tiltag, som er på bedding. Som led i fagfornyelsen igangsættes et udviklingsprogram, hvor forligskredsen er enige om, at bevægelse skal integreres som et særskilt tema. Skolebestyrelserne kan desuden vælge at fastsætte principper for motion og bevægelse. Og endelig skal der udarbejdes en national strategi for bevægelse i skolen, som Dansk Skoleidræt vil gøre sit for at påvirke i en så ambitiøs retning som muligt.

Det samme gælder indførelsen af et ekstra valgfag i 7.-9. klasse, som i skoleaftalen fremhæves som en mulighed for, at skolerne kan tilbyde et valgfag, der understøtter motion og bevægelse i udskolingen. Dansk Skoleidræt har i den sammenhæng budt ind med vores Junioridrætslederuddannelse, og den blev sågar fremhævet i aftaleteksten.

Mange kompetenceløftede skoler
Dansk Skoleidræt overordnede mål er at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag. Det er sagen, der er ledestjernen, og som er afgørende for, hvornår og hvordan organisationen engagerer sig i de politiske spørgsmål. For at kunne løfte en samfundsopgave er det nemlig vigtigt både at kunne påvirke de strukturelle vilkår og at kunne levere god og tidssvarende inspiration til skolernes kontinuerlige arbejde på området.

De to målgrupper – politikerne og skolerne – kobles ofte i Dansk Skoleidræts arbejde, for det er vigtigt, at beslutningstagerne kender til skolernes vilkår og virkelighed. Derfor arrangerer organisationen skolebesøg for politikere, er til foretræde for relevante politiske udvalg, og skriver debatindlæg alene eller sammen med relevante politikere eller andre organisationer om aktuelle vigtige emner for sagen, ligesom der blev dedikeret et helt tema i magasinet Idræt i Skolen om, hvad skoleaftalen betyder for skolerne.

Skolerne skal via det pædagogiske personale have alle muligheder for at give eleverne glæden ved idræt og bevægelse. Og den indsats skal Dansk Skoleidræt understøtte med en række initiativer. Derfor er vi da også glade for, at skolerne år efter år bruger os i stort omfang.

I 2024 nåede Dansk Skoleidræt ud til 56 % af landets grundskoler med kurser og kampagner. Det svarer til, at 1.179 skoler modtog én eller flere indsatser.

Det er tal, vi er stolte af. Det er vigtigt at understøtte praksis ude på skolerne, så eleverne får en aktiv skoledag. Gode oplevelser med fysisk aktivitet kan være med til at grundlægge aktive vaner til glæde for elevernes læring, trivsel og sundhed.

Derfor er det også afgørende, at det offentlige bakker op. Det sker konkret gennem bl.a. en bevilling fra Undervisningsministeriet på Finansloven, der er udmøntet som en resultataftale med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Her gennemfører Dansk Skoleidræt en lang række aftalte leverancer, som omhandler alt fra aktiviteter ind i idrætsfaget og bevægelse i undervisningen, til afholdelse af Skolernes Motionsdag. En resultataftale, som Dansk Skoleidræt er meget glad for, da den bidrager stort til, at organisationen kan understøtte og løfte praksis ude på skolerne.

I forlængelse heraf lykkedes det Dansk Skoleidræt i 2024 at lande en politisk aftale for organisationens fremtidige økonomi. Det blev således vedtaget med finansloven i december, at Dansk Skoleidræt fremadrettet bliver placeret på en bevilling på 5 mio. kr. Det er en lavere bevilling end hidtil, men til gengæld en vedvarende af slagsen, hvilket er en historisk milepæl, som er vigtig for den økonomiske stabilitet.

Dansk Skoleidræts arbejde - herunder aftalen med resultataftalen - blev portrætteret, da Folkeskolen i 2024 lavede en større artikel om organisationen.

Skolernes Motionsdag er ekstremt populær
97,8 % af landets skoler afholder Skolernes Motionsdag, viser en ny evaluering Dansk Skoleidræt udarbejdede i 2024. Dagen startede tilbage i 1982 og har gennem alle årene været et hit, og traditionen er så fast på mange skoler, at den populært sagt er helt oppe på niveau med juleafslutninger og andre højtider. Opbakningen betyder, at mere end 600.000 elever er aktive på samme tid dagen før efterårsferien, og derfor går Skolernes Motionsdag uofficielt for at være verdens største motionsevent for skolebørn.

Dansk Skoleidræt giver hvert år skolerne inspiration til at afholde en sjov dag med masser af idræt og bevægelse. I 2024 var temaet stor-lille relationer, hvor især venskaber på tværs af årgange blev udset som en oplagt mulighed for at skabe fællesskabsfremmende aktiviteter. 1.163 skoler – modsvarende helt præcist 382.772 elever – registrerede deres deltagelse i dagen via skolernesmotionsdag.dk med henblik på at få adgang til netop Dansk Skoleidræts inspirationsmaterialer. Det svarer til, at 54 % af landets skoler har gjort brug af disse i det ene eller andet omfang.

Skolernes Motionsdag var også i 2024 en del af Danmarks Motionsuge, som er et samarbejde mellem Dansk Firmaidræt, DIF, DGI, ISCA og Dansk Skoleidræt. Med flere tusinde bevægelsestilbud aktiveres alle danskere i uge 41, og i den kontekst opfordrede Dansk Skoleidræt landets skoler til at stemme i og deltage i de mange tilbud fra bl.a. foreningerne ved fx at sætte uge 41 af til en temauge om idræt og bevægelse.

Fællesskab, bevægelse og nye initiativer

Dansk Skoleidræts 15 kredsforeninger har i 2024 endnu en gang spillet en nøglerolle i at bringe bevægelse, fællesskab og faglighed ud til landets skoler. Med et væld af aktiviteter og nye initiativer har de sat tydelige aftryk på både lokale og nationale idrætsoplevelser.

Ét af de områder, som træder tydeligt frem, er DM’ernes popularitet. Dansk Skoleidræt afholder danmarksmesterskaber indenfor seks discipliner: Skolefodbold, skolehåndbold, skolebasket, skolevolley, skoleatletik og skolehøvdingebold. Hele 27.600 elever har deltaget i kredsforeningernes indledende kvalifikationsstævner i skoleåret 2023/24, hvilket er en stigning på 4.500 elever og på 14,7 % flere hold i forhold til skoleåret 2022/23. Fra de indledende stævner kvalificerer vinderne sig videre til DM-stævnerne, og her har i alt 103 hold repræsenterende hele 88 forskellige skoler deltaget - og det dækker over en jævn fordeling med 24 hold til fodbold, 23 til volley, 22 til håndbold, 18 til atletik, samt 16 til henholdsvis basket og høvdingebold.

Historisk DM i høvdingebold i Sydslesvig
Årets DM i høvdingebold skrev historie på flere måder. For første gang blev et DM afholdt syd for grænsen i Sydslesvig, hvor det danske mindretal lagde rammerne for en uforglemmelig turnering. Samtidig fik det nye materiale “Den gode medspiller” sin debut, hvilket understøttede fairplay og gode idrætsvaner blandt eleverne. Høvdingebold kan noget unikt for trivsel og klassefællesskab, da drenge og piger spiller side om side på holdene. Det skal det nye initiativ være med til at fremme, ved at en medspiller efter hver kamp bliver anerkendt af holdkammeraterne og med en lille hvid bold får et synligt bevis herpå.

Arrangementet fik stor opmærksomhed blandt andet fra TV SYD, der bragte et indslag om begivenheden og om stoltheden i det danske mindretal over at være værter for et DM. Se indslaget ved at spole frem til 17:05 i dette link.

Fuld fart på skoleatletikken
Fremhæves kan også DM i Skoleatletik, som blev en stor succes, hvor skoler fra hele landet dystede i discipliner som sprint, længdespring, kuglestød og stafet. Mesterskabet fandt sted på Odense Atletikstadion, hvor eleverne kæmpede om medaljer og personlige rekorder i en konkurrence præget af både intensitet, bevægelsesglæde, samarbejde og fællesskab.

Ud over de individuelle præstationer var det særligt skolernes holdånd, der imponerede. Eleverne heppede højlydt på hinanden, og flere klasser havde forberedt kampråb og bannere, der skabte en fantastisk stemning på stadion. Mange skoler benytter DM i Skoleatletik som en mulighed for at styrke fællesskabet og give eleverne en oplevelse, der rækker langt ud over idrætsundervisningen.

Masser af tilbud
Over en bred kam har kredsforeningerne i årets løb tilbudt en varieret portefølje af aktiviteter for elever og lærere. Et godt eksempel var Dans og Udtryk-dagen i Ikast-Brande Kommune, hvor elever gennem bevægelse blev klædt på til prøven i idræt. Arrangementet viste, hvordan dans kan styrke elevernes selvtillid og kropslige udtryk. Derudover har hele fem kredse haft lærerkurset ”Ballet på skoleskemaet”, hvilket har givet en unik mulighed for at udforske en kunstnerisk og kropslig disciplin, der sjældent fylder meget i den daglige idrætsundervisning, men som flere lærere nu føler sig mere klædt på til at medtage.

Stærke partnerskaber, ny viden og spændende projekter

I 2024 har Dansk Skoleidræt fortsat arbejdet for at fremme en aktiv skoledag gennem forskning, videndeling og stærke samarbejder. En række nye initiativer, projekter og analyser har understøttet skolernes arbejde med bevægelse, mens organisationens rolle som videns- og sparringspartner både nationalt og internationalt er blevet styrket på forskellig vis.

Ny populationsundersøgelse: Flere skoler arbejder målrettet med bevægelse, men de sidste skal med
Dansk Skoleidræt gennemførte i 2024 en populationsundersøgelse, der gav et aktuelt billede af, hvordan skolerne arbejder med bevægelse. Undersøgelsen ”Bevægelse i skoledagen 2024” viste blandt andet, at mange skoler har taget bevægelsesfremmende tiltag til sig, men at der stadig er potentiale for at få flere med. 59 % af landets folkeskoler svarer således, at de opfylder det gældende lovkrav om 45 minutters daglig bevægelse. Det tilsvarende tal lød på 48 %, da undersøgelsen senest blev gennemført i 2022. Nogle skoler oplever organisatoriske eller fysiske begrænsninger, mens andre har brug for mere viden og konkrete redskaber for at implementere bevægelse effektivt.

Arbejdet med bevægelse slutter aldrig. Indsatsen kræver kontinuerligt ny inspiration og ikke mindst en systematisk indsats, både på den enkelte skole men også kommunalt og politisk for fortsat understøttelse af en bevægelseskultur. Resultaterne bekræfter således, at der er behov for fortsat at udvikle og udbrede initiativer, der understøtter lærere og pædagoger i at gøre bevægelse til en naturlig del af skoledagen. Dansk Skoleidræt ser derfor også undersøgelsen som et godt vidensgrundlag for kommende indsatser, der skal sikre, at endnu flere elever får en varieret og aktiv skoledag.

Nye værktøjer: Bevægelsesguiden og Bevægelsesanalysen skaber struktur og retning
I regi af PIBS (Praksiscenter for Idræt og Bevægelse i Skolen) har Dansk Skoleidræt i 2024 lanceret to nye værktøjer, der gør det lettere for skoler at arbejde systematisk med bevægelse:

• Bevægelsesguiden er et online værktøj, der giver trin-for-trin-anbefalinger til, hvordan man kan få bevægelse på skolens dagsorden. Der er konkrete anbefalinger til elever, forvaltninger, forældre, kommunale politikere, pædagogisk personale, skolebestyrelser og skoleledelser.

• Bevægelsesanalysen er en analyse, der ud fra skolens egne besvarelser giver et indblik i opmærksomhedspunkter og potentialer for skolens arbejde med bevægelse. I en rapport vil det ud fra skolens egne svar fremgå, hvilke områder det kan være relevant at sætte ind på. Herudover kan skolen sammenligne egne besvarelser med landsgennemsnittet.

Når Dansk Skoleidræt taler med de forskellige interessenter høres der ofte et ønske om at ville skabe en stærkere struktur omkring indsatser for bevægelse, men der er typisk en usikkerhed om, hvor man skal starte. Nu kan bevægelsesguiden give en nem indsigt i, hvilke trin og handlinger der kan overvejes i arbejdet.

Dansk Skoleidræt på den internationale scene
Dansk Skoleidræts arbejde vækker i stigende grad international opmærksomhed. I 2024 blev organisationen inviteret til bl.a. Ljubljana, Bradford og Finland for at dele erfaringer og best practices om bevægelse i skolen. Besøgene har givet mulighed for at inspirere og sparre med udenlandske aktører, der arbejder med lignende problemstillinger.

Samtidig blev en forskningsartikel om Dansk Skoleidræts indsatser publiceret i et internationalt tidsskrift, hvilket understreger den evidensbaserede tilgang, der er en vigtig del af organisationens arbejde. Omtalen drejede sig specifikt om arbejdet med rapporten "Afgørende faktorer for bevægelse i skolen”, som er en meget grundig kortlægning på området.

Den voksende interesse fra udlandet vidner om, at Danmark er et foregangsland inden for bevægelse i skolen – og at der er stor efterspørgsel på de erfaringer, Dansk Skoleidræt har opbygget gennem årene.

Skoleidrætskommuner 2024: Flere kommuner sætter bevægelse på dagsordenen
Dansk Skoleidræt har i 2024 lavet en kortlægning af kommunernes indsats for at fremme skoleidræt og bevægelse. Kortlægningen viser en positiv udvikling, hvor flere kommuner arbejder målrettet med at gøre fysisk aktivitet til en integreret del af skoledagen.

38 kommuner deltog i kortlægningen, der i 2024 blev afviklet for tredje gang. Over de tre år har 59 kommuner udfyldt den undersøgelse, der ligger til grund for initiativet, og det giver Dansk Skoleidræt stor indsigt i det lokale arbejde.

– Vi kan se, at kortlægningen er blevet en løftestang til, at kommunerne administrativt og politisk sætter idræt og bevægelse i skolen på dagsordenen. Det kan fx være ved, at de skriver det ind i eksisterende politikker eller ved, at de vedtager helt konkrete handlinger, som er med til at udvikle området. Det er glædeligt, at kortlægningen af skoleidrætskommuner på den måde skubber til initiativer, som forhåbentlig i sidste ende er med til at give eleverne en mere aktiv skoledag, sagde Finn Kristensen, formand i Dansk Skoleidræt, i den pressemeddelelse, der blev sendt ud om seneste kortlægning.

Kostskoleprojekt: En aktiv hverdag for sårbare elever
Dansk Skoleidræt har også lanceret et nyt projekt, der skal hjælpe sårbare elever på kostskoler med at få en mere aktiv og struktureret hverdag. Mange elever på kostskoler har brug for ekstra støtte til at finde trivsel og motivation, og her spiller fysisk aktivitet en vigtig rolle.

Projektet ”Aktive og sunde kostskoleelever” er støttet af Sundhedsstyrelsen og har fokus på at integrere bevægelse i elevernes daglige rutiner gennem en blanding af leg, motion og sociale aktiviteter. Det indebærer bl.a. udvikling af skræddersyede bevægelsesforløb, som kan hjælpe eleverne med at opbygge sunde vaner, styrke deres sociale relationer og øge deres generelle trivsel. Samtidig får skolerne konkrete værktøjer til at arbejde med bevægelse som en ressource i både undervisning og fritid.

Velbesøgt inspirationsdag
120 deltagere fra hele landet var torsdag 21. november samlet i Nyborg til stor inspirationsdag med oplæg og workshops om alt fra konkrete fif til bevægelse i skoledagen til information om mere overordnede tendenser. Mange deltagere var lærere og pædagoger som fik input til, hvordan skoledagen kan blive mere aktiv - dagen bød således på workshops, oplæg og netværksmuligheder.

Fitnessprojekt: Styrketræning som en naturlig del af skoledagen
Dansk Skoleidræt er i 2024 blevet en del et nyt fitnessprojekt sammen med FIIBL og Københavns Professionshøjskole, der er støttet af Hjerteforeningen. Det skal udvikle, afprøve og evaluere et forskningsbaseret fitness- og træningsprogram, der kan implementeres i idrætsundervisningen i danske skoler. Mange unge er interesserede i fitness og styrketræning, men der mangler ofte viden og faciliteter i skoleregi til at understøtte en sikker og hensigtsmæssig træning. Projektet sigter mod at udvikle undervisningsmateriale, der kan imødekomme dette behov.

Debat og synlighed på Folkemødet og Idrætsmødet
Dansk Skoleidræt har igen i 2024 været en aktiv del af den offentlige debat om idræt og bevægelse i skolen. På Folkemødet afholdt organisationen en debat om børns sundhed, hvor elever, lærere og forskere var repræsenterede til en diskussion om skolens ansvar for at fremme et sundt liv med god trivsel. Ligeledes bød Folkemødet på et anderledes initiativ fra Dansk Skoleidræts side i form af en høvdingeboldkamp, hvor en stribe folketingspolitikere tog kampen op mod de regerende regionsmestre fra 5. klasse på Hans Rømer Skolen i Rønne.

"Gamle Gymnastiksale – Nye Muligheder": Fra slidte lokaler til moderne bevægelsesrum
I samarbejde med LOA og DIF har Dansk Skoleidræt over en årrække været med til at omdanne gamle gymnastiksale til moderne lærings- og bevægelsesrum. Projektet "Gamle Gymnastiksale – Nye Muligheder" har til formål at optimere de fysiske rammer for bevægelse i skolen og give eleverne bedre muligheder for at være aktive.

I 2024 blev det første projekt færdiggjort i Fjelsted-Harndrup, hvor en ældre gymnastiksal blev renoveret og indrettet med nye funktioner, der understøtter både leg, læring og fysisk aktivitet. Det giver ikke kun skolen, men også byens borgere et nyt samlingspunkt, der opfylder nutidige bevægelsesbehov.

Nyt partnerskab arbejder for aktive skolebørn

Under navnet "Idræt og bevægelse i en skolekontekst" er seks centrale organisationer gået sammen i et partnerskab, der skal fremme bevægelse og skabe en mere alsidig skoledag. Partnerskabet er kommet i stand på et initiativ fra Dansk Skoleidræt og Center for Sundt Liv og Trivsel. De øvrige partnere er Danske Skoleelever, Skolelederforeningen, Steno Diabetes Center Copenhagen og Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

Partnerskabet tager afsæt i en såkaldt helskole-tilgang, der involverer flere aktører i og omkring skolen, herunder elever, lærere, ledelse, kommunal forvaltning, forældre og lokalsamfundet. Det handler om at arbejde systematisk med indsatser på tværs af skoledagen med henblik på at forandre skolens kultur og praksis. Erfaringer peger på, at det er en effektiv og bæredygtig tilgang til at skabe aktive skolemiljøer – også i ressourcesvage områder.

Selve partnerskabet blev lanceret i januar 2025, men den indledende opbygning og det relationsdannende arbejde fandt sted i 2024.

Nye materialer sprøjtet ud til idrætsundervisningen

2024 var et produktivt år, hvad angår nye materialer til idrætsfaget. Der blev således udgivet en række nye undervisningsforløb, som understøtter lærere med inspiration, konkrete øvelser og didaktiske greb og samtidig tager udgangspunkt i temaer, der skal fremme vigtige værdier og kompetencer hos eleverne. Temaerne fokuserer på centrale emner som samarbejde, medspil, inklusion, fællesskab og motivation. De seks temabaserede forløb til samtlige årgange dækker fire forskellige indholdsområder; ”boldbasis og boldspil, ”kropsbasis”, ”løb, spring og kast” samt “redskabsaktiviteter”. Det nye materiale skal gøre arbejdet med at skabe et sammenhængende idrætsfag gennem elevernes skoletid lettere.

Et andet nyt forløb i 2024 gik på tværs af alle syv indholdsområder i faget med “Idræt og samfund” som overtema og “Idrættens mange muligheder” som undertema. Her er et af målene, at eleverne får oplevelser med forskelligartede former for idræt på relativt kort tid, og at de samtidig får sat gang i noget tankevirksomhed. Hvad synes de er sjovt? Hvorfor dyrker de motion? Hvordan kan de bruge det udenfor skolen, de lige har lavet i timen?

I 2024 efterkom Dansk Skoleidræt også et udtalt ønske fra idrætslærerne: Et forløb, der skal øge motivation og deltagelse i idræt. Forløbet udkommer til henholdsvis indskoling, mellemtrin og indskoling, og det tager udgangspunkt i at motivere eleverne gennem elevinddragelse og medbestemmelse. Forløbet er bygget op over tre moduler, og undervejs skal eleverne selv sætte ord på deres motivation for at dyrke idræt. I forlængelse af dette skal de selv udvikle aktiviteter – fx motorikbaner – ud fra deres foretrukne motivationsform.

Som endnu et didaktisk værktøj til idrætsfaget har Dansk Skoleidræt udarbejdet en oversigt over fagbegreber til alle indholdsområder og udvalgte temaer. Denne oversigt gør det nemmere for idrætslærerne at inddrage termerne i deres undervisning og på den måde højne det faglige niveau for eleverne. Alle fagbegreberne kan downloades som PDF’er via skoleidraet.dk og bruges direkte i undervisningen.

Dansk Skoleidræt ønsker at understøtte en reflekteret praksis og har i den forbindelse udarbejdet et sæt pædagogiske anbefalinger til den gode idrætsundervisning. Anbefalingerne er opdelt i kategorierne ”Engagement og motivation”, ”Fællesskab” og ”Positive oplevelser”, og de skal selvfølgelig spille sammen med fagets faglige indhold, men opfordrer til at det kan være godt at stoppe op og gerne sammen med sit team eller sine elever gøre sig tanker om det helt grundlæggende i idrætstimerne.

Danmarks sejeste idrætslærer: Anne Møller fra Th. Langs Skole
Idrætsundervisningen er i høj grad båret af engagerede lærere, og i februar 2024 blev prisen som Danmarks Sejeste Idrætslærer 2023 uddelt til Anne Møller fra Th. Langs Skole i Silkeborg. Hendes dedikation til faget og evne til at skabe en inkluderende og motiverende idrætsundervisning har gjort en stor forskel for eleverne. For Anne handler idræt ikke blot om fysisk aktivitet, men også om livskvalitet, sociale færdigheder og personlig udvikling. Udover Dansk Skoleidræt står Skole OL og DIF bag prisen, og der er både grej til undervisningen og kurser til skolens idrætslærere med i præmiepuljen.

Nye didaktiske duge til redskabsaktiviteter og fysisk træning
En af de store nyheder i 2024 har været udviklingen af en didaktisk dug til redskabsaktiviteter og parkour. Dugen fungerer som et visuelt og praktisk værktøj, der gør det lettere for både elever og lærere at planlægge og strukturere aktiviteter.

Den giver eleverne mulighed for at eksperimentere med bevægelse, samtidig med at den understøtter en mere systematisk progression i undervisningen. Til dugen hører en række aktivitetskort målrettet udskolingen, som læreren kan vælge at bygge sin undervisning op om.

Ligeledes udgav Dansk Skoleidræt en didaktisk dug til indholdsområdet fysisk træning, og på den måde kan Dansk Skoleidræt nu tilbyde idrætslærerne duge til alle de store indholdsområder i idrætsfaget. Dugene fremhæves af flere idrætslærere som ideelle til at koble teori og praksis, idet de er spækket med fagbegreber og modeller, som gør teorien visuel og tilgængelig.

Til fysisk træning-dugen hører ligeledes aktivitetskort med forslag til øvelser, refleksioner og aktiviteter, der kan bruges direkte i undervisningen. Hensigten med aktivitetskortene er at gøre inddragelsen af dugen i undervisningen endnu mere tilgængelig.

Redidaktisering af Kroppen i Skolen – et materiale til redskabsaktiviteter og parkour
I 90’erne udgav Dansk Skoleidræt i samarbejde med den daværende Dansk Idrætslærerforening, Danske Gymnastik og Idrætsforeninger og Danmarks Idrætsforbund en række temahæfter i forbindelse med initiativet ”Kroppen i skolen”. Det havde til formål at sætte fokus på idrætsfagets status i skolen, og undervisningsmaterialerne skulle styrke lærernes faglige kunnen og engagement i faget idræt.

Hæfterne er gennem årene blevet brugt i utallige idrætstimer i det danske land, men er nok efterhånden blevet glemt og gemt. De indeholder en masse guld, og netop derfor har Dansk Skoleidræt udvalgt to af slagsen og givet dem en make-over. Det er hæfterne om redskabsaktiviteter, der nu er ændret og forbedret, så de fremstår mere nutidige. De nye materialer er designet, så det er let for idrætslæreren at vælge og finde aktiviteter, lege og redskabsopstillinger, man vil bruge i sin idrætstime. Herudover er der guides til redskabsopstillinger, modtagning, typiske rettelser samt opbygning af lektioner.

Materialet til ungemiljøet indeholder desuden et tema om parkour, som er en mere moderne tilgang til indholdsområdet redskabsaktiviteter, der forhåbentlig kan fange opmærksomheden hos udskolingseleverne.

Idrætsfagligt udvalg: Fokus på kvalitet og udvikling – og badning
Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg har i 2024 fortsat arbejdet aktivt for at styrke faget. Udvalget har blandt andet sat fokus på den røde tråd i idrætsundervisningen og vigtigheden af en tydelig progression fra de første skoleår til afgangsprøven. Blogindlæg og debatoplæg har bidraget til en vigtig dialog om fagets udvikling, herunder hvordan idræt kan motivere alle elever – og ikke kun dem, der allerede er fysisk aktive. Blandt emnerne har været drenges interesse for styrketræning og hvordan skolen kan give dem en mere nuanceret forståelse af sundhed og kropsidealer.

Badning efter idræt er et tilbagevendende debatemne og en udfordring på mange skoler. I 2024 har idrætsfagligt udvalg opdateret Dansk Skoleidræts princip på området. Tanken er, at alle skoler kan lade sig inspirere af formuleringerne i princippet og bruge dem til at udarbejde egne retningslinjer til badning efter idræt – og i dialogen mellem elever, forældre og personale. Princippet tager højde for både hygiejne, elevernes trivsel og respekt for individuelle behov, og det giver konkrete anbefalinger til, hvordan skoler kan indrette deres praksis på en både fleksibel og ansvarlig måde.

Fokus på prøven i idræt
Mange lærere oplever, at prøven i idræt kan være en udfordring at forberede eleverne til. Derfor bød 2024 på en lang række prøvematerialer, der skal hjælpe med at klæde både elever og lærere bedre på. Materialerne dækker alt fra prøveformater til konkrete eksempler på, hvordan eleverne kan sammensætte deres præsentationer og fysiske udførelser.

Der blev desuden udviklet et nyt vurderingsark, der fungerer som en logbog for eleverne. Det gør det lettere at dokumentere progression, reflektere over egne styrker og udfordringer samt give en mere nuanceret vurdering af elevernes kompetencer.

Nyt netværk for studerende og nyuddannede idrætslærere
Overgangen fra studieliv til arbejdsliv kan være udfordrende, og derfor er der i 2024 blevet etableret et nyt netværk for studerende og nyuddannede idrætslærere. Netværket ”Klar, parat, idrætsstart” skal fungere som en faglig støtte og videndelingsplatform, hvor nye lærere kan udveksle erfaringer, få sparring og modtage inspiration til undervisningen. Initiativet er blevet modtaget positivt og skal bidrage til, at flere nyuddannede føler sig bedre rustet til at undervise i idræt.

Revideret og udvidet materiale til Junioridrætslederuddannelsen
Junioridrætsleder er et valgfag til udskolingen, der uddanner de unge til at blive rollemodeller og igangsættere for deres yngre skolekammerater.

Valgfaget består af en række moduler, hvor eleverne får redskaber til at formidle, planlægge, udvikle, afvikle, evaluere og justere aktiviteter med yngre børn. De nye færdigheder skal samtidig afprøves i praksis, enten på skolen, i SFO-regi, børnehuse eller i de lokale foreninger, og det bygger dermed også bro til det frivillige foreningsliv.

Siden 2004 har Dansk Skoleidræt uddannet Junioridrætsledere over hele landet. Undervisningsmaterialet er i 2024 blevet revideret både pædagogisk, visuelt og indholdsmæssigt, samtidig med at det er blevet udvidet, så valgfaget nu kan tælle både 20, 40 eller 60 timer.

Et jubilæumsår for populære bevægelseskoncepter

I 2024 fejrede Legepatruljen sit 20-års jubilæum. Konceptet har til formål at skabe aktive og inkluderende frikvarterer ved, at mellemtrinselever uddannes som Legepatruljeinstruktører og sætter lege i gang med og for deres yngre skolekammerater i pauserne.

Legepatruljen har gennem årene udviklet sig til en uundværlig del af skoledagen på mange skoler, og 2024 var ingen undtagelse. Hele 99 Legepatruljer-kurser blev afviklet i løbet af året – det betød intet mindre end 3.425 nyuddannede Legepatrulje-instruktører. Og der er ikke noget at sige til, at konceptet lever i bedste velgående selv efter så mange år. I 2024 kunne Dansk Skoleidræt nemlig gå ud med imponerende tal fra en grundig evaluering af Legepatruljen.

I evalueringen vurderer 47 % af klasselærerne, at Legepatruljen har bidraget til, at én eller flere elever er blevet en del af klassefællesskabet – her er altså tale om en generel trivselseffekt, som rækker ud over frikvarteret. For Legepatruljetovholdere, som er en lærer eller pædagog på hver enkelt skole med en koordinerende og vejledende rolle for Legepatruljen, vurderer hele 84 %, at Legepatruljen bidrager til, at flere kommer med i fællesskabet i frikvartererne. Kimen er lagt til 20 år mere med Legepatruljen! 

Bevægelsesjulekalender fejrer jubilæum med et twist
Bevægelsesjulekalenderen kunne i 2024 fejre sit 10-års jubilæum. 10 år med sjove nye brain breaks, der udfordrer både hjerne og krop hver skoledag i december. Bevægelsesjulekalenderen har gennem årene vist sig at være en effektiv måde at integrere bevægelse i skoledagen på - og en let måde for ”begyndere” at komme i gang med arbejdet.

10-årsjubilæet gav anledning til at give julekalenderen et lille twist, og derfor var hver brain break pakket ind i en fortløbende historie, der strakte sig over hele julemåneden. Julekalenderen blev optaget på Højmeskolen i Odense, der stillede med en stor flok elever, som var friske på at agere skuespillere.  

I 2024 deltog 1.068 skoler med 6.297 klasser svarende til 131.607 elever i julekalenderen. De fik dermed tilsendt en brain break hver dag, og 70 % af skolerne havde desuden printet den tilhørende plakat, så de hver dag kunne krydse af, når de havde åbnet dagens låge.

Active Sister Schools i nye klæder
Projektet Active Sister Schools blev efter seks måneders spændende dyst - mellem 15 hold sammensat af klasser fra Danmark, Ukraine og Polen - afsluttet i februar 2024, og vinderholdet blev kåret i marts. Gennem projektet har eleverne lært om hinandens kultur, sprog og hverdag. Ved et besøg i en af de deltagende danske klasser kunne eleverne både vise lege fra de andre lande og sige forskellige ord på ukrainsk og polsk. I april var en række af de vindende holds lærere samlet til workshops i Warszawa for at udvikle projektet yderligere. Og allerede i efteråret kunne der drages nytte af arbejdet på workshoppene, da en nyudviklet udgave af Active Sister Schools så dagens lys.

Hvor den første udgave var støttet af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd, og kun for klasser fra Danmark, Ukraine og Polen, er den nyeste udgave af projektet støttet af Erasmus+, og der er også klasser fra Spanien med. Den spanske organisation Deporte para la Educación y la Salud udgør nu en del af projektorganisationen sammen med V4Sport, UkraineActive og naturligvis Dansk Skoleidræt. Parterne skød projektet godt i gang med tre dages møde i Madrid, der stod på udvikling, projektplanlægning og justeringer forud for den officielle åbning i oktober.

Specialskoler fik kompetenceløft og mærkbar effekt
I 2024 blev der bygget et nyt lag på i ”Bevægelse sammen ud i livet”. Et projekt, hvor fokus var på at understøtte trygge, sociale bevægelsesfællesskaber. I 2023 var tiden gået med at udvikle materialet, men i 2024 kom det ud at leve på de seks specialskoler, der var en del af projektet.

Den første halvdel af året gik med at kompetenceløfte personalet på de udvalgte skoler. Gennem workshops blev personalet uddannet i materialet og inspireret til, hvordan de kunne implementere mere bevægelse og leg i deres praksis.

Den anden halvdel af året brugte specialskolerne på at implementere den nye viden, tiltag og aktiviteter, hvorefter indsatsen blev evalueret. Evalueringen viste positive effekter af indsatsen. Personalet oplevede fx, at eleverne havde fået øget læringsparathed, styrket deres relationer og fået forbedret deres generelle skoletrivsel.

I 2024 blev aktivitetskort og undervisningshæftet, der blev udviklet i kurset, desuden gjort tilgængelig for køb i Dansk Skoleidræts webshop, så endnu flere kan få glæde af materialet. Projektet, som Dansk Skoleidræt var projektejer på, blev udviklet med Videnscenter for Handicap som sparringspartner og med støtte fra TrygFonden.

Styrkelse af skolernes sundhedsundervisning
I 2024 tog Dansk Skoleidræt initiativ til at styrke elevers mentale sundhed gennem sundhedsundervisningen på skolerne. Med en bevilling på 0,5 millioner kroner fra Sundhedsstyrelsen i ryggen kunne organisationen tilbyde 100 klasser i Danmark at få en gratis 90-minutters workshop, der havde fokus på emnerne ”følelser og selvværd” og ”venner og fællesskaber”. Den bygger på Dansk Skoleidræts tidligere erfaringer med at udgive læringsmaterialer til sundhedsundervisningen og suppleres med et udleveret fysisk materiale til de 100 klasser. Initiativet går under navnet ”Styr på Sundheden – boost din sundhedsundervisning og øg elevernes mentale sundhed”, og de mange workshops er under fuld afvikling – også helt ind i 2025.

Nyt projektet får pulsen til at stige
Endnu et spændende nyt projekt, der så dagens lys i 2024, var PULS. PULS bygger på erfaringer fra en PULS-indsats på Langhøjskolen i Hvidovre, hvor alle udskolingselever starter deres skoledag med højintens træning. Skolen har stor succes med at skabe en mere alsidig skoledag, hvor eleverne får bevæget sig mere, får pulsen op, får leget og kommer mere udenfor i skoletiden. Derfor gik Just Human, Københavns Professionshøjskole og Dansk Skoleidræt sammen om en ansøgning om at få projektet længere ud – den greb Sundhedsstyrelsen og gav midler til en tre-årig indsats, der skal give mere højintens fysisk aktivitet og leg i skoletiden – og på lang sigt fremme sundhed, trivsel og ikke mindst indlæring blandt børn og unge.

Aktivitetsdatabasen slår rekord
Ét af Dansk Skoleidræts mest populære tilbud er Aktivitetsdatabasen, og i 2024 nåede den nye højder. Antallet af brugere blev næsten fordoblet, i forbindelse med at databasen blev relanceret på Dansk Skoleidræts nye hjemmeside. Konkret er databasen et kæmpe online kartotek indeholdende mere end 1.000 øvelser og aktiviteter. Med en række forskellige filtreringsmuligheder såsom klassetrin, fag og fokus er det let som underviser at finde inspiration til bevægelse i undervisningen.

Motorik i indskolingen knokler i kulissen
Projektet “Motorik i indskolingen”, der er støttet af Børne- og Undervisningsministeriet, fik udviklet og afprøvet en række spændende materialer i 2024.

Der blev bl.a. udviklet ”kram og gå”-plakater, terninger med udskiftelige aktiviteter, legekort til frikvartererne, aktivitetsposer til undervisningen og ikke mindst en intuitiv motorikdug med en masse felter, der udløser en ny sjov motorisk udfordring for hvert skridt.

Projektets fire pilotskoler har i løbet af året både været med til at kvalificere materialerne og har fået ny inspiration på workshops og netværksmøder. I 2025 munder projektet ud i en kompetenceløftspakke, der består af både materialer og workshops, som bliver tilgængeligt for alle landets skoler.

Årsresultat

Tal om Dansk Skoleidræts økonomi for 2024 følger i april.